Pædagogiske læreplaner

Karla Grøn er en aldersintegreret daginstitution, som har til huse i en gammel skole i Uhe mellem Give og Billund. Vi har nogle fantastiske fysiske rammer med bl.a. eget atelier, træværksted, sanserum og gymnastiksal. Herudover har vi store lyse fællesrum og grupperum, samt en dejlig legeplads. Vi er det eneste dagtilbud i distriktet, så derfor står bestyrelsen bag et princip om en bred profil, med fokus på alle 6 læreplanstemaer.
Vi er opdelt i en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling, som har et tæt samarbejde omkring værdier og praksis i dagligdagen.

Børnetallet varierer, men er ca. 50 – 60 børn i gennemsnit.

Barnet og dermed barndommen har værdi i sig selv. Derfor ser vi barndommen som en meget vigtig og grundlæggende livsperiode, hvor barnet dannes og udvikles og ikke kun som en forberedelse til f.eks. skolelivet.

Det enkelte barn er unikt og børn har forskellige behov, samtidig er barnet socialt og har et stort behov for at indgå i fællesskaber med andre. Derfor skal vi som dagtilbud både rumme og imødegå det enkelte barn og give barnet øvemuligheder i at begå sig socialt i mange forskellige sammenhænge. Vi skal på samme tid yde tryghed og omsorg, og sørge for, at barnet får mulighed for at udfordres og udvikles.

Barnet har ret til leg og medbestemmelse, til at have en demokratisk stemme.

Det lille barn fødes ikke dannet, dette bliver det gennem opdragelse, erfaringer, viden, uddannelse m.m. Det betyder, at dannelse hænger sammen med de omgivelser, som barnet lever i. Dannelse omhandler både proces og resultat, hvilket betyder at dannelse betegner dels de processer barnet indgår i, når det tilegner sig viden, holdninger og kunnen. Dels selve resultatet af disse processer, som er det dannede menneske, som senere i livet kan være en aktiv, medbestemmende og ansvarlig samfundsborger. Dannelse er værdier og viden, som er forankret i barnets personlighed og som barnet automatisk bruger, når det skal begå sig i verden. Dannelse sker i samspil med andre, og i alle barnets vågne timer.

Personalet skal støtte børns dannelse, ved at støtte børnene i at forholde sig prøvende og nysgerrigt til verden omkring sig, og ved at give børn erfaringer med at være en del af, et til tider udfordrende og mangfoldigt fællesskab, med mål om at komme til at begå sig i velfungerende fællesskaber. Børn har forskellige forudsætninger, som kan påvirke deres deltagelse i fælleskabet – både fysiske og psykiske.

Børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde, - både når der er tale om planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer, leg og rutinesituationer.
Det er derfor vigtigt, at barnet føler sig set og forstået, og at barnet oplever, at det har en demokratisk stemme.

Med vores børnesyn og syn på dannelse får børneperspektivet en central rolle som udgangspunkt for, hvordan vi tilrettelægger vores pædagogiske praksis, herunder den tilgang vi har til børnene.

I praksis:

• Vi iagttager det barnet gør, så vi finder ud af, hvad der optager barnet.
• Vi følger op på det, der optager barnet, i vores tilrettelæggelse af hverdagen.
• Vi forventer, at der er en mening med det, barnet gør eller kommunikerer.
• Vi gør aktiviteter overskuelige og meningsfulde for barnet.
• Vi forsøger at se og mærke barnets omgivelser med barnets øjne og krop.
• Vi prøver at sætte os ind i barnets følelser og mærke barnets verden.
• Vi giver barnet medindflydelse i hverdagen, ved bl.a. at give det overskuelige valgmulig heder afstemt med de forskellige situationer.
• Vi møder børnene med en anerkendende tilgang – leder altid efter intentionen bag adfærden
• Vi giver børnene mulighed for at træffe alderssvarende valg og være medskabere af egen læring og udvikling – f.eks. når vi gennemgår tavlen i gruppen og de kan vælge, hvor de vil lege/hvem de vil være sammen med eller fødselsdagsmenu
• Vi sørger for, at der er vekselvirkning ml. børnevalgte og voksenbestemte aktiviteter for også at tilgodese målet om at udfordre barnet/børnene
• Vi giver børn en oplevelse af at have en demokratisk stemme – f.eks. ved afstemning om aktivitet (valg af historie til dramatisering) eller ved at opleve, at de forslag de har, bliver taget alvorligt og fulgt op af de voksne (følger børnenes spor)
• Vi voksne sikrer, at der også i de vokseninitierede aktiviteter er en legende og nysgerrig tilgang
• Vi giver alle børn en oplevelse af at være en del af et eller flere fælleskaber. Der er faste grupperinger (faste basisgrupper, ældste-gruppe o.l.) og traditioner (måltider i gruppen, fredagssamling, årstidsaktiviteter o.l.), såvel som mere flydende og selvvalgte fælle-skaber (frit valg på aktiviteter og legerelationer i ydertimer). Den vigtige pædagogiske op-gave, især i de selvvalgte fællesskaber, er at understøtte de udsatte børn, der har svært ved at indgå i relationer.
• Vi øver børnene i at begå sig socialt – f.eks. vente på tur, lytte til hinanden, give plads til hinanden, regler vedr. måltid osv.
• Vi arbejder for, at børn kan forstå de fælles værdier og normer som er vigtige for fællesskabet og dermed synliggøre og bekræfte forskellige perspektiver og behov i fællesskabet.
• Vi inviterer barnet til at være aktivt deltagende i institutionens fællesskab.
• Vi arbejder med at udvikle og anerkende børns kritiske tænkning og evne til at udtrykke kritik, så de kan bidrage til forandringer.
• Vi arbejder for at børn anerkender og respekterer andre børn og voksne uanset forskelligheder.
• Vi arbejder for at give børn erfaringer med, at de er værdifulde i fællesskabet, og at de har krav på at blive hørt og respekteret, - ligesom de skal lære at respektere andres udtryk og holdninger.
• Vi arbejder på, at børn lærer at forholde sig til sig selv, andre og omverdenen.

Forældresamarbejde omkring alt dette er vigtigt, da dannelsen af barnet primært foregår i hjemmet og i øvrige arenaer uden for institutionen. Vi mener det giver god mening, når der arbejdes mest muligt ud fra de samme værdier og syn på tingene.

 

Leg har med den styrkede pædagogisk læreplan fået en velfortjent selvstændig plads og værdi. Børn har – også ifølge børnekonventionen – ret til leg. Leg er et livsvilkår for børn og understøtter barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

For at der ud fra et børne-perspektiv skal være tale om leg, skal legen være: frivillig, selvvalgt og medføre forundring og fryd (def. af professor Helle Marie Skovbjerg). Legen er for børn kvalitativ (det gælder ikke om at nå så mange lege som muligt) og proces-orienteret (der er almindeligvis ikke forventning om et produkt af legen). Legen må ikke kun anskues fra en nytteværdi (hvad kan barnet lære af denne leg?), men som en livsvigtig og udviklende aktivitet for barnet – en aktivitet der har selvstændig værdi.

Igennem legen skabes og udvikles venskaber og sociale kompetencer tilegnes. Det er derfor vigtigt at give legen tid og plads, da det at lege skal øves og læres gennem hele barndommen. Leg er ikke en medfødt evne, som kommer til udtryk af sig selv. Lege-kompetencer er individuelle fra barn til barn. Deltagelsesmulighed i lege er dog fundamentalt vigtigt for alle børn, og derfor har vi som voksne en særlig opgave i, at sikre alle børn deltagelsesmulighed i lege.

I praksis:

• Vi voksne har forskellige roller i forhold til børnenes selvvalgte leg bl.a.: observatør, facilitator, igangsætter/inspirator, støtte for udsatte børn, konfliktløser og deltager….
• Vi skal give plads til børnenes frie og selvvalgte leg i løbet af en dag
• Vi skal sørge for, at indretningen ude og inde skal indbyde til forskellige former for leg og legestemninger (rollelege, konstruktionslege, fordybelseslege, vilde lege o.s.v.)
• Vi skal gennem vores pædagogiske praksis tilgodese alle de forskellige legeformer og stemninger.
• Vi skal kunne lege med (den legende tilgang), men også kunne trække os til sidelinjen (lade børnene lege i fred)
• Vi skal via de voksenstyrede aktiviteter give inspiration til udvikling af børnenes leg – f.eks. via fortælling/højtlæsning, drama, regellege

Legens betydning for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse ønsker vi at tydeliggøre over for forældre og hinanden ved, at de voksnes sprogbrug skal være med til at opkvalificere legen, så vi ikke taler legens betydning ned ved f.eks. at sige: ”De har bare leget” men måske i stedet ”De har leget rigtig godt og øvet sig i at bygge legohuse, gå på restaurant, klatre højt op på legepladsen ……”
Ligeledes kan vi være med til at højne legens betydning gennem dokumentation f.eks. fotos af legesituationer el. praksisfortællinger.

Vejle kommune - Dagtilbud har udarbejdet et læringssyn, som bl.a. har dannet grundlag for alle medarbejderes efteruddannelse. Vores syn på og praktiske arbejde ud fra læringsbegrebet tager derfor udgangspunkt i dette syn. Det er et syn, der går fint i tråd med synet på læring, som det generelt fremstår i de nye pædagogiske læreplaner.

Centrale elementer for os er at se læring i et udviklingsperspektiv, hvor børn løbende er i gang med at udvikle sig – lære inden for alle områder. Det er også vigtigt at se læring som noget, der foregår hele dagen i alle aktiviteter og gøremål. Læring foregår gennem leg, eksperimenter og tilegnelse af ny viden og nye færdigheder. Dermed bliver det vigtigt at have fokus på at pirre børnenes nysgerrighed, - at undre os og ”filosofere” med børnene.

Det bliver vigtigt at påskønne det at øve sig og give tid til, at børnene gør tingene selv i eget tempo, med en tilpas støtte, med nærmeste udvikling for det enkelte barn for øje.

I vores planlægning af dagen er vi opmærksomme på at skabe rum for såvel børne- som vokseninitierede aktiviteter, da forskellige elementer af læring netop understøttes på forskellige måder i de forskellige sammenhænge. Læring opstår i samspil. Børn lærer af hinanden.

I praksis:

• Vi giver børnene tid og rum til leg, hvor der ikke er et voksenstyret læringsperspektiv, - men en bevidsthed om, at børnene ubevidst øver og lærer mange personlige, sociale og sproglige kompetencer.
• Vi understøtter børnene garderoben i forhold til deres udvikling og det de i praksis selv kan – med øje for at øve sig i det, de næsten kan. Det er vigtigere, at de gør det selv, end at blusen nødvendigvis vender rigtigt.
• Vi opmuntrer generelt børnene til at øve sig liiiige lidt mere med det, der er svært.
• Vi sætter ord på børnenes handlinger og forstørrer og bevidstgør dermed børnenes indsats og øger dermed motivationen for at fortsætte.
• Vi opfanger børnenes interesser og opsøger ny viden sammen med dem – f.eks. ved at undersøge et insekt nærmere med hjælp af en Ipad.
• Vi laver voksenstyrede aktiviteter, hvor vi som voksne har en intention om, at børnene skal få ny viden og nye indsigter og/eller nye færdigheder. Det kan f.eks. være tema omkring natur med ny viden om f.eks. insekter eller øve kolbøtter i hallen.
• Vi vil i alle relationer, vi indgår i, understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dette betyder, at alt hvad vi gør i samspil med børnene, gør vi bevidst ud fra at støtte dem bedst muligt.

Forældrenes andel og rolle er den mest betydningsfulde. Det er derfor vigtigt at være i dialog med dem og dermed have en fælles indgang til at støtte børnene i deres læreprocesser.

Alle børn indgår i et fællesskab med andre børn og voksne i løbet af deres dag i institutionen. I fællesskabet skabes det sociale rum, som børnene lærer og udvikler sig igennem.

Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske per-sonale sætter rammerne for. Børns relationer og venskaber til både børn og voksne er afgørende for, om barnet oplever at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til.

Børnefællesskaber der opstår og etableres i Karla Grøn, skal give mulighed for, at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur og at vi sammen lærer og forebygger mobning.
Her mener vi, at forældre har et medansvar ved at anerkende alle familier, uanset familiernes forudsætninger og kompetencer. Vi har et helt særligt afsnit om dette, nemlig vores inklusionssyn, som forældrebestyrelsen har været med til at udarbejde. (Se side 12) Pædagogisk praksis og børns sociale samspil påvirker hinanden. Planlagt pædagogisk praksis skal også samtidig have øje for børnenes egne projekter og sociale samspil.

Når børnefællesskaber kan være konfliktfyldte, er det fordi børnene har forskellige perspektiver på, hvad de vil med fællesskabet og hvad de hver især bidrager med.
I praksis oplever vi, at nogle børn har lettere til børnefællesskaber end andre. De børn, der ikke har let ved at indgå i fællesskaber, støtter vi til at udvikle kompetencer, til at kunne afkode fælleskabet og underforståede regler og til at finde deres placering i børnegruppen.

I praksis:

• Vi inddrager børnene i et fællesskab med aktiviteter, samling, ture osv. Dette giver alle børn mulighed for at være aktive deltagere i et fællesskab.
• Vi giver i hverdagen plads til, at barnet både kan vise initiativ og være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet både skaber rum for alle børn, nye relationer, muligheden for at prøve forskellige positioner m.m.
• Vi voksne kan tilføre en leg struktur, overblik og ro, som er betydningsfuld for de børn, der af flere forskellige grunde har svært ved at komme med i fællesskabet. Når barnet får positive erfaringer med at deltage aktivt og være betydningsfuldt i fællesskabet, sikrer og understøtter vi barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
• Vi skal i planlægning af aktiviteter være opmærksomme på børns projekter, fordi de på forhånd kan have en ide om, hvad de gerne vil og denne tanke/dagsorden kan gå imod vores planlægning.
• Vi deler ofte børnene i mindre grupper, fordi færre børn i grupperne kan påvirke børnefællesskaberne positivt og børns måde at deltage aktivt på.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Læringsmiljøet i Karla Grøn består af alle de muligheder for udvikling, trivsel og læring, som der gives børnene. Læringsmiljøet handler blandt andet om, hvordan dagen og aktiviteterne bliver rammesat, organiseret og tilrettelagt.

Børn lærer i samspillet med andre mennesker, hvor de indgår i forskellige fællesskaber med børn og voksne. Læringsmiljøet kan opstå på børnenes egne initiativer i børneinitierede aktiviteter og lege eller af vokseninitierede aktiviteter.

For at et læringsmiljø skal være givende for barnet er det afgørende, at barnet oplever miljøet trygt, at der er en positiv atmosfære, hvor de voksne viser børnene anerkendelse og tillid. Et miljø der giver plads og rum til alle børns individuelle personligheder, et miljø hvor børnenes fantasi kan udfoldes.

Læringsmiljøer opstår over hele dagen, de er dynamiske, fleksible og foranderlige. De påvirkes hele tiden påvirkes af de individer, der indgår i det, samt andre faktorer som fx normering, rutiner, fysiske rammer, årstider, forældresamarbejde m.m.

I praksis:

• Vi arbejder meget didaktisk med organisering, hvor vi ofte arbejder i små grupper. Dette gøres ud fra pædagogiske overvejelser om fordeling og organisering af personale f.eks. i forhold til normering, personalets placering, aftaler om ansvars- og opgavefordeling i dagens rytme. Ligeledes arbejdes med organisering af pædagogiske aktiviteter, som f.eks. børnegruppernes størrelse, dagsformen for børnene og hensyntagen til børnenes forskellighed, behov samt brug af funktionsrum.
• Vi har erfaring med, at små grupper skaber et læringsmiljø med mere ro, nærvær, samtale og dialog med mere aktivt deltagende børn.
• Vi har i Karla Grøn ud over grupperum mulighed for, at arbejde i forskellige fysiske rammer f.eks. atelier, gymnastiksal, sanserum, træværksted samt legeplads og det omkringliggende nærmiljø. Alt sammen læringsmiljøer der støtter børnene motorisk, sprogligt, kreativt, socialt og personligt ud fra en legende tilgang.
• Vi skaber med fysisk rumdeling mulighed for aktiviteter og lege med plads til vilde og stille miljøer. Med denne tilgang anerkender vi, at børnene er individuelle, og at de har forskellige interesser, samt at samvær med andre børn afføder forskellige lege stemninger.
• Vi tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø, så det giver børnene mulighed for aktive valg, fx tilbud om leg i forskellige legeområder i løbet af dagen fx torvet og gymnastiksal. Det kan f.eks. være valg børnene får i ydertimerne eller når tavlen gennemgås til formiddagsmad i børnehaven.

Vi ønsker i Karla Grøn at skabe læringsmiljøer, hvor der lyttes til børnenes perspektiver. Det kan f.eks. være ønsket om at flytte legetøjet andre steder hen, bruge det på nye måder eller et ønske om et bestemt tema, at være et bestemt børnefællesskab, f.eks. en drengegruppe.

Børn drager erfaringer gennem gentagelser og mange af de læringsmiljøer, børnene oplever i Karla Grøn opstår automatisk hver dag i rutinesituationer f.eks:

• Når barnet træder ind af døren om morgenen, ser, oplever og erfarer barnet, hvordan vi siger godmorgen til hinanden i Karla Grøn. Det samme gentager sig ved afhentning, når vi ser hinanden i øjnene og siger farvel.
• Når børnene skal have udetøj på i garderoben til at gå på legepladsen eller på tur.
• Når børnene skal vente på tur, f.eks. at få hjælp til påklædning.
• Når vi spiser, hvor vi arbejder med læringsmiljø om mad - måltidskultur, samtale og dialog.
• Når børnene bliver puttet og får skiftet ble, herunder nærvær, samtale og dialog.
• Når børnene leger spontant i ydertimer morgen og eftermiddag
• Når vi holder samling, hvor der synges, læses og leges mm.
• Når vi fejrer fødselsdag for hvert barn.
• Når vi har overgange fra forskellige arenaer og aktiviteter.

Vi arbejder med et æstetisk læringsmiljø f.eks. når vi lærer børnene at rydde op, fordele legetøj i kategorier. Når vi udsmykker og pynter op til hverdag og forskellige traditioner. Når vi dramatiserer og holder fest. Æstetik kan måske også opleves, at være en sanselig oplevelse eller velvære og her er det de voksnes opgave, at være nysgerrige på børnenes sansende væren i sig selv og i børnefællesskaber.

Kontakt og dialog med forældre er en vigtig faktor for barnets udvikling og trivsel. Det er vigtigt, at vi samarbejder og udveksler erfaringer med hinanden, så børnene oplever tryghed ved læringsmiljøerne i Karla Grøn. Det gøres bl.a. via opstartssamtaler, daglig dialog, månedsplaner og dokumentation på tavler og billeder fra dagligdagen. Nyhedsbreve fra leder og samarbejde med bestyrelsen.

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Vi har en forældrefolder, som vi opfordrer alle nye forældre til at læse, inden deres barn starter hos os. Indholdet i folderen kan ses her på siden under "Forældresamarbejde".

Forud for opstart i institutionen modtager forældrene et samtaleskema sammen med et velkomstbrev i deres digitale postkasse. Dette skema danner baggrund for den første samtale med kontaktpædagogen, som finder sted på et forbesøg i Karla Grøn kort tid før start.

Derefter holdes der en samtale, når barnet har gået i institutionen ca. 3 - 5 mdr.

Der holdes overleveringssamtale med pædagogen fra afgivende gruppe og modtagende pædagog samt forældrene, når barnet skifter fra vuggestue – børnehavegruppe.

Kort før skolestart holder pædagog og forældre et møde om hvilke oplysninger, der videregives til skolen.

Vi inddrager sprogvurderinger og dialogprofiler, som foretages når barnet er ca. 3 år og ca. 5 år (før de går i før-sfo).

Herudover holder vi møder når forældre eller vi vurderer et behov for det.

Karla Grøn sikrer i samarbejde med forældrebestyrelsen en god forældreindflydelse gennem gensidig respekt for hinandens arbejde, et højt informationsniveau og ved at have en god daglig dialog, således der kan gives mulighed for plads til nye ideer og tiltag såvel hjemme som i Karla Grøn til gavn for barnets trivsel og udvikling.

Vi ønsker at være i dialog med forældrene om børnenes nærmeste udvikling og dermed øvepunkter, som det kan være gavnligt at have en koordineret indsats omkring – f.eks. øve sig i selv at tage overtøj på.

På gruppeniveau kan vi via information om vores pædagogiske fokus-punkter og arbejde komme med opfordringer til forældrene om at have samme fokus hjemme i en eller anden grad – f.eks. samtale om forskellige bondegårdsdyr, hvis det er temaet.

Vi opfordrer forældrene til at komme direkte til gruppepædagogen med forhold vedrørende deres barn, som de ønsker drøftet. Hvis det drejer sig om forhold af mere generel og overordnet karakter, opfordrer vi forældre til at gå til Daglig leder eller overordnet leder. Principielle forhold som hører under bestyrelsens ansvarsområder, opfordrer vi forældrene til at komme til bestyrelsen med.

Vi vil gerne give forældrene en god information omkring deres barns hverdag, både mundtligt og skriftligt.
Hver gruppe har deres egen opslagstavle samt fælles opslagstavler ved indgangene. Vi lægger løbende billeder på AULA, så man hjemme har mulighed for at se dem og snakke med børnene om, hvad der er lavet i institutionen. Der bliver lavet en månedsplan for hver gruppe, som bliver hængt op som opslag og lagt ud på AULA. Vi sender ind imellem sms’er ud med informationer. Vi sender Nyhedsbrev ud ca. 4 gange årligt med mere overordnede informationer fra Karla Grøn.

Forældrebestyrelsen har lavet nedenstående for at opfordre alle til at tage medansvar for inklusion af alle børn i Karla Grøn:

Forældre – medansvar for samarbejdet og inklusion er alles ansvar.

I dagtilbudsloven står, at forældrene har hovedansvaret for deres børns udvikling, samt at indsatsen over for det enkelte barn skal ske i et samarbejde institution og forældre imellem. Dette stemmer fuldt ud overens med bestyrelsens og personalets holdning i Karla Grøn.

Forældrebestyrelsen i Karla Grøn har arbejdet med dette og udarbejdet nedenstående:

Vores holdning er også, at fællesskabet er med til at styrke selvværdet hos det enkelte barn. Et højt selvværd skaber de bedste betingelser for en sund udvikling, hvorfor vi lægger stor vægt på fællesskabsfølelsens værdi i Karla Grøn. Samtidig lægger vi vægt på, at alle føler sig som en del af et eller flere fællesskaber i Karla Grøn – inklusion af alle børn, forældre og voksne i Karla Grøn.

Forældrenes opgave bliver her med deres medleven og positive interesse at hjælpe børnene til et godt fællesskab. Noget af det, der hjælper børnene mest, er når de oplever, at forældrene ”smiler til hinanden”. Modsat kan forældre, der er negative over for de andre forældre og børn være med til at spænde ben for et godt fællesskab i børnegruppen.
Børnene skal opleve, at deres forældre ikke alene støtter deres eget barn, men også de andre børn til at opleve, at de er en del af fællesskabet. Når børnene oplever deres egne forældres vilje til at drage omsorg for også de svage børn, får de selv mod på, at alle børn skal være med i fællesskabet.

I praksis i hverdagen kan du som forældre:

• Hilse på alle du møder i Karla Grøn, når du afleverer og henter dit barn.
• Snakke lidt med de andre børn du møder på din vej i huset.
• Hjemme tale positivt om de andre børn og deres forældre og Karla Grøn, når dit barn hører det.
• Hvis du vælger at invitere børn hjem til fødselsdage, - så inviter alle i en gruppe eller alle drenge/piger i en gruppe, så ingen bliver ekskluderet.
• Lave legeaftaler med flere forskellige børn – lyt gerne til hvem dit barn leger med – selvom det måske ikke er en, du kender.
• Deltage i forældrebestyrelsens og personalets sociale arrangementer (arbejdsdag, Karla Grønfest o.l.) i institutionen – og lære nye at kende og være en del af fællesskabet omkring Karla Grøn.
• Opfordre andre og nye forældre til at deltage.
• Gerne lære navnene på dit barns nærmeste legekammerater at kende.
• Fortælle gode historier om andre der har gjort noget godt for fællesskabet – f.eks. ved en arbejdsdag.

Vi benytter os af samarbejde med vores eksterne kolleger fra tværfagligt center TCBU, der hvor deres faglige ekspertise kan bidrage. Vi inddrager altid forældrene direkte i dette samarbejde, som kan foregå på forskellig måde.

Vi taler altid med forældrene om vores tanker om og intentioner bag at inddrage eksterne fagpersoner. Forældre skal altid give tilsagn og vil selv blive inddraget i samtalerne med de eksterne samarbejdspartnere. Forældrenes eget syn på tingene og deres bidrag fremadrettet, er altid det vigtigste at have fokus på.

Dette samarbejde er uddybet yderligere i afsnittet omkring ”Børn i udsatte positioner”

Børn i udsatte positioner kan være et bred udsnit af dagtilbuddets børnegruppe:

• Barnet i en udsat position kan være udfordret på det fysiske og/eller det psykiske plan.
• Der kan være familiære grunde til, at barnet i en periode kan komme i en udsat position. Denne udsathed kan forekomme, hvis familien og barnet oplever livsomstændigheder, som i en periode ændrer hele familiens værdigrundlag.
• Barnet har svært ved at danne relationer, og deltager ikke i det store fællesskab, hvilket gør, at barnet føler sig udenfor.
• Barnet kan have en adfærd, som gør at resten af børnegruppen trækker sig fra barnet.
• Barnet har svært med mentalisering og selvregulering.

Børn i udsatte positioner lærer og udvikler sig i lighed med andre børn i et fagligt kompetent pædagogisk læringsmiljø og i mødet med velfunderet pædagogisk faglighed.

Det pædagogiske personale i dagtilbud har sammen med andre fagpersoner fra TCBU, et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle børn deltager i fællesskabet.

Hvordan gør vi det i Karla Grøn:

Når vi oplever et barn som er i en udsat position, er der flere ting som der kan sættes i gang.

Primærpædagogen og det personale, som er tæt på barnet, kan sparre med hinanden og udveksle erfaringer og observationer, som de har lavet på barnet. Dette giver et billede af, hvilke kompetencer barnet har, og hvornår vi observerer, at barnet bliver udfordret. Dette kan også gøres på et gruppemøde.

Næste skridt kan være at vende det med AKT pædagogen, den sprogansvarlige eller den motorikansvarlige i huset.

På vores personalemøder og pædagogmøder er der også plads og tid til at vende børn i udsatte positioner.

Barnet kan komme med i en lille gruppe, hvor der er ekstra fokus på barnets udfordringer, disse dage kalder vi TVÆRS dage.

Hvis det vurderes, at der er brug for andre fagpersoner, som psykolog, tale,-hørekonsulent, pædagogisk rådgiver, ergoterapeut osv, så kan vi få barnet på et konsultativt møde, hvor forældrene kan/skal deltage.

Børn kan være i en udsat position i kortere eller længere perioder.
Vi har observeret, at når de ældste børn rykker i skole til april, så sker der noget i resten af børnegruppen. Nogle børn skal undvære deres bedste ven, andre skal undvære deres storesøster eller bror. Disse forandringer kan være med til, at et barn som ellers var velfungerende pludselig mistrives, og føler sig uden for fællesskabet, og derfor i en periode kommer i en udsat position. Vi er bevidste om, at vi ved at ændre læringsmiljøet for barnet kan have indvirkning på barnets position i gruppen. I denne situation kan vi som personale gøre brug af et relationsskema, hvor vi kan få en fornemmelse for, om der er børn, som ikke får den nødvendige positive voksenkontakt, som alle børn har krav på.

Alle børn i udsatte positioner skal være en betydningsfuld del af børnefælleskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet.
Når vi observerer, at et barn er i en udsat position, skal vi turde fortælle forældrene, hvad vi observerer. Dette kan især være vanskeligt, hvis forældrene ikke er enige i vores observationer, eller at vi skal snakke dannelse/opdragelse med forældrene.

Et barn kan komme i en udsat position, hvis forældrene ikke får sat tydelige rammer for barnet. Dette kan gøre, at barnet har svært ved f.eks. at sidde stille når vi spiser, eller modtage fælles beskeder og udføre dem.

Især dannelsesbegrebet kan komme i spil, når vi snakker om børn i udsatte positioner.

I Karla Grøn møder vi jævnligt børn, som af forskellige årsager kommer i en udsat position. Vi arbejder fokuseret med disse børn og gør gerne brug af TCBU, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt. Vi sammensætter mindre grupper, og tager hensyn til børnenes udfordringer.

Vi prøver hele tiden at anerkende barnet, og hjælpe barnet med at få et positivt selvbille-de.
Dette gør vi f.eks. når barnet deltager i en mindre gruppe, hvor barnet føler sig set og hørt og oplever at være en del af et fællesskab. Det fælleskab og den glæde, som de forhåbentlig får i den mindre gruppe, vil de på et tidspunkt formentlig kunne gøre brug af, når de er i det store fællesskab.

Vores rolle i forhold til børn i udsatte positioner er, at guide og opfordre dem til at deltage i fælleskabet.

I hele Vejle kommune arbejder vi ud fra et fælles grundlag omkring overgang til skole ”Den gode overgang”

Vi har en særskilt folder for dette, som er lavet i samarbejde med vores lokale folkeskole – Firkløverskolen, - afd. Elkjær. Se evt. denne på vores hjemmeside.

Herunder er målsætning og metoder fra folderen sat ind:

Målsætning

• At gøre overgangen mellem børnehave, SFO og skole så hensigtsmæssig og god som mulig for barnet og forældrene.
• At medvirke til at skabe tryghed for barn og forældre ved denne overgang.
• At øge åbenheden og gennemskueligheden for personale og forældre.
• At øge og styrke samarbejdet mellem børnehave, SFO og skole.

Metoder

• Fastlagte aftaler for hele året med datoer for forældremøder.
• Fastlagte møder for besøg fra børnehaven i SFO/skole, så børnene får kendskab til SFO og skole i praksis inden start. Samtidig oplever børnehavens personale, hvordan der arbejdes i SFO/skole. (spejlpraksis)
• Fastlagte besøg fra SFO-personale samt børnehaveklasselærer i børnehaven. Dette giver mulighed for at se børnehavepersonalets arbejde i praksis med børnene, med det formål at bygge bedst muligt bro i overgangen mellem de 2 verdener (”spejlpraksis”). Det giver også SFOens/skolens medarbejdere mulighed for at opleve børnene og deres hverdag, som den er i børnehaven, inden børnene starter hos dem, samtidig med at børnene kan lære SFOens/skolens medarbejdere lidt at kende.
• Der vil i overgangen blive arbejdet med ”Fælles læringsspor” – ved at der arbejdes med det samme tema først i børnehaven - derefter i førsfoen og sidenhen i børnehaveklassen. Det overordnede tema, der skal arbejdes med, vil være ens for hele Vejle kommune. Det giver tryghed for barnet i overgangen at møde og arbejde med noget kendt.
• Ud over de her fastlagte møder, samtaler og besøg er der mulighed for i praksis at indgå yderligere samarbejdsaftaler i løbet af overgangsperioden.

Folderen er opbygget kronologisk i forhold til aktiviteter og møder.
Det seneste ca. halve år inden børnene starter i førsfo, er denne børnegruppe samlet 2-3 gange om ugen, hvor der arbejdes målrettet videre i forhold til det kommende skifte. Ud over ovennævnte samarbejde med fælles læringsspor arbejdes der med børnenes personlige kompetencer, selvkontrol, selvhjulpenhed samt sociale og sproglige kompetencer. Der er i arbejdet med denne gruppe særligt fokus på filosofiske samtaler og det at lære at lære er vægtet højt”.

Da Karla Grøn er beliggende midt i en rundkørsel på landet med marker til alle sider, er der ikke så mange oplagte samarbejdsparter i lokalsamfundet. Vi er naboer til Karlskov friskole, hvor vi deltager i generalprøver o.l. og benytter deres legeplads foruden det samarbejde vi har om ”Den gode overgang” til førsfo, som er beskrevet særskilt.
Der ud over har vi et samarbejde med ”Grønne områder”, hvor vi bl.a. har bidraget økonomisk til de udendørs musikinstrumenter, der er på området og i øvrigt benytter området med bålhytte, multibane og gode frie grønne plæner.
Vi har samarbejdet med lokalrådet om at skabe gode vejforhold – både æstetiske og sikkerhedsmæssige i vores område uden for lågen.
Der er en årlig tradition om, at vi i børnehaven laver en heks til det årlige Skt. Hansbål, som foreningen ”De grønne områder” afholder for alle interesserede forældre i området.
Stisystemet rundt om rundkørslen har nogen gange fungeret som løbebane ved årligt motionsløb. Vi bruger de omliggende naturområder som udflugtsmål, f.eks. Svanesøen og Udkigstårnet. Vi besøger Ringive kirke, som er i gåafstand fra Karla Grøn, til julegudstjeneste og også ofte op til påske – typisk med de ældste børnehavebørn.

 

Det er vigtigt, at de fysiske rammer giver børnene mulighed for at udfolde sig på forskellige måder. Der skal være rum til såvel de stille og fordybende lege og aktiviteter, som de mere vilde, larmende og pladskrævende lege og aktiviteter. Uderummet er selvfølgelig oplagt, at indtænke som arena for den sidstnævnte kategori, men der bør også indendørs være mulighed for disse i perioder af dagen. Endvidere er der brug for, at de indendørs rum er fleksible m.h.t. indretning, lys, legetøj m.v. – Rummene skal appellere til at vække børnenes legelyst og nysgerrighed.

I praksis:

• Vi udnytter de mangfoldige muligheder for aktiviteter, som Karla Grøn rummer: atelieret, sanserum, gymnastiksal, træværksted, legeplads, dukkekrog….
• Vi har lysdæmpning i grupperum og mange af fællesrummene, hvilket kan medvirke til både rolig og afdæmpet aktivitet og med fuld styrke til aktiviteter med højere energiniveau
• Vi har legetøj og materialer tilgængeligt/synligt for børnene, så de får øje på muligheder
• Vi har inventar, som i høj grad er flytbart (f.eks. borde på hjul), så der kan flyttes om ved behov
• Vi har legetøjet sorteret i kurve/kasser m. fotos, som er med til at give børnene overskuelighed – også i.f.t. oprydning.

Som nævnt indledningsvis er det psykiske børnemiljø meget afgørende for børns udvikling og trivsel. Det handler om, hvordan de voksne møder børnene, møder hinanden og hvordan de guider og støtter børnene i at møde hinanden. Den daglige omgangstone skal være befordrende for barnets følelse af tryghed, selvværd og livsmod.
Endvidere skal børn også opleve at have værdi på den måde at deres ideer tages alvorligt, at de indimellem har frie valg f.eks. i forhold til, hvad/hvor og med hvem, de gerne vil lege.

I praksis:

• Vi møder børn, kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere med en anerkendende tilgang – det vil meget kort fortalt sige, at vi altid leder efter intentionen bag enhver handling. Uhensigtsmæssig adfærd skal undersøges og guides i en konstruktiv retning
• Vi arbejder meget med at øve de sociale spilleregler med børnene: turtagning – give plads til hinanden – respekt for hinanden – tale ordentligt til hinanden m.v.
• Vi er som voksne i forskellige gruppesammenhænge garanter for den gode stemning, f.eks. ved måltider, hvor der øves almindelig bordskik: sende rundt – spørge pænt – vente til der bliver sagt værsgod o.s.v.
• Vi organiserer i høj grad det pædagogiske arbejde i små grupper, så børnene bedre kan føle sig set og hørt, få plads til egne input og blive udfordret på forskellig vis. Dette er også medvirkende til at mindske støjniveauet, som er et væsentligt element i det psykiske miljø.
• Vi veksler i vore praksis ml. voksen- og børneinitierede aktiviteter, hvilket giver plads til den livsvigtige leg og træning i at vælge for sig selv – for et barn kan det være vigtigt at vælge efter rum, aktivitet, voksen eller andre børn
• Vi er bevidste om børns behov for at praktisere/opleve forskellige legestemninger og giver dem mulighed for dette i løbet af dagen.

Denne del af børnemiljøet kan ses som en udvidelse af det fysiske børnemiljø, hvor det æstetiske mere omhandler farve- og materialevalg, vedligeholdelse og udsmykning – og noget så svært definerbart som stemning.

Det æstetiske fylder måske i højere grad end de 2 andre områder meget forskelligt fra person til person og forskelligt fra børne- til voksenperspektiv. Men målet for at beskæftige sig med det æstetiske må være at gøre rum og områder attraktive for børnene – og for de voksne. Der skal være rart, inspirerende, spændende m.v. at være.

I praksis:

• Vi tilstræber at rummene vedligeholdes/males o.l. i en turnus, så de ikke bliver for ned-slidte og forsømte
• Vi sørger for, at der løbende og altid ved dagens afslutning ryddes op, så der næste dag kan startes på en frisk og det tager sig indbydende ud for små og store
• Vi sorterer (sammen med børnene) legetøjet i – så vidt muligt – ens kurve/kasser forsynet med foto.
• Vi sørger for, at ødelagt inventar eller legetøj (inde som ude) repareres eller kasseres.
• Vi udsmykker rummene med børnenes ”kunst” i form af f.eks. årstidsbestemte klip eller figurer – og tegninger/malerier, hvor der er kræset for udtrykket og sørget for finish: f.eks. med en ramme eller laminering. Der stilles (i.f.t. barnets alder og modenhed) krav til de produkter, der udstilles eller hænges op.

Ovenstående er eksempler på, hvad der er med til at forme børnemiljøet i Karla Grøn. For at inddrage børneperspektivet bruger vi forskellige metoder til at kortlægge børnenes oplevelser af deres daglige miljø: Iagttagelser (især relevant i vuggestuen) – børneinter-views – børn tager billeder m.m.

Alsidig udvikling drejer sig om den stadige udvikling af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder, den styrkede læreplan arbejder med fire underpunkter som forudsætter dette.

Engagement:

Læringsmiljøet skal støtte børns engagement gennem bl.a. at fremme intensitet i måden, børn deltager i samspil og aktiviteter på.

Læringsmiljøet skal fremme børns engagement og deltagelse, så børnene derigennem oplever fordybelse, selvrespekt, selvtillid og selvværd. Børnene udvikler engement, når de indgår i relationer med betydningsfulde andre, hvor de oplever sig respekteret, passet på og værdsat af nære, tillidsgivende voksne.

Hvordan arbejder vi med engagement i Karla Grøn:

I Karla Grøn er vi bevidste om, hvilken betydning det har for et barn, at blive set og hørt i løbet af en dag.

Til formiddagsmaden gennemgår vi piktogram tavlen, hvor vi ser hvert enkelt barn i øjnene og fortæller eller spørger om, hvor barnet skal være i løbet af formiddagen.
På den måde har vi fået øjenkontakt med alle børnene, og får på den måde en fornemmelse af, hvordan barnet har det.

Vi arbejder ofte i mindre grupper, hvor vi sammensætter grupperne f.eks. efter børnenes indbyrdes relationer. Vi oplever, at flere børn har lyst til at engagere sig, når de er i mindre grupper sammen med en voksen, som de har tillid til. De børn, som har svært ved at stå frem i det store fællesskab, kan i de mindre grupper øve sig i at være midtpunkt sammen med færre børn, og en voksen, som er tæt på barnet, når det bliver svært.

Livsduelighed:

Læringsmiljøet skal gennem leg og andre meningsfulde aktiviteter bidrage til, at børn gør væsentlige erfaringer med forskellige sociale positioner, som giver dem et grundlæggende demokratisk værdisæt, der udvikler og understøtter børnenes dannelse og livsduelighed.

Hvordan arbejder vi med livsduelighed i Karla Grøn:

I Karla Grøn opfordrer vi børnene til, at prøve at engagere sig i leg og aktiviteter, der udfordrer dem i forhold til at opleve sig selv på nye måder.
Vi prøver at sætte børnene sammen på tværs af grupper og alder. Dette skaber til tider nye handlemuligheder for barnet, og der bliver skabt nye læringsmiljøer for barnet.

Vi har en anerkendende tilgang til børnene og hjælper dem med, at få succesoplevelser. Det kan være i forhold til, at øve selvhjulpenhed, at lære at gynge uden at en voksen skal skubbe, at kravle op i klatrestativet uden voksenhjælp, at kunne hælde vand op uden at spilde osv.

Alt dette kan være med til, at barnet får mere kendskab og accept af sig selv. Barnet lærer i trygge rammer sammen med tillidsfulde voksne, at tro på sin egen kunnen, og udfordre sig selv ved, at afprøve nye muligheder.
Vi hjælper børnene med, at fungere i fællesskabet ved, at lave forskellige aktiviteter, som styrker barnets selvkontrol, indre styring, behov- og behovsudsættelse. Dette kan vi gøre ved, at lave børneyoga, vente på tur, når vi sidder ved bordet og alle gerne vil fortælle noget, bruge mobbekufferten, lave tydelige overgange for børnene m.m.

Gåpåmod:

Læringsmiljøet skal understøtte børn i at udtrykke deres følelser og håndtere konflikter hensigtsmæssig uden at miste gåpåmodet.

Hvordan arbejder vi med gåpåmod i Karla Grøn:

Vi opfordrer børnene til, at afprøve nye aktiviteter, eller støtter dem i, at gøre ting som de ikke selv tror, at de kan klare. Det kan f.eks. være, at de voksne er på sidelinjen, når barnet skal øve sig i at lyne sin jakke, eller være midtpunkt når vi leger forskellige lege, hvor børnene på skift skal være i centrum. Vi justerer os efter barnets udvikling, og opfordrer barnet til, at blive ved med at øve det, som kan være svært.

Børnene kan jævnligt i løbet af dagen selv vælge, hvem de vil lege med. Dette kan være med til, at børnene uden voksenhjælp tør afprøve nye aktiviteter, fordi de er trygge ved deres kammerater.

Andre tidspunkter i løbet af dagen har de voksne bestemt, hvilke børn som skal være sammen, og i disse grupper kan der være fokus på, at de større børn lærer de mindre børn at have gåpåmod. Dette oplever vi bl.a. på legepladsen, hvor de større børn får hjulpet de mindre børn ved at cykle, lave sandkager o.s.v.

Deltagelsesmuligheder:

Læringsmiljøet skal understøtte og udvide barnets erfaringsverden, så børn kan og tør deltage samt tage initiativ til at skabe de muligheder for livsudfoldelse, de ønsker at deltage i og at være en del af fællesskabet.

Hvordan arbejder vi med deltagelsesmuligheder i Karla Grøn:

Når vi deler børnene i mindre grupper, kan vi hjælpe de børn, som har svært ved at deltage i legene, som foregår rundt i huset.

Vi kan opfordre, de børn som i en periode har været observant til andres lege, til at deltage i legen. Det kan vi gøre ved, at stille os selv til rådighed sammen med barnet, som har observeret legen.
Vi skal være opmærksomme på, at der kan være nogle børn, som har brug for, at vi hjælper dem med at prioritere blandt de mange mulige tilbud. Vi forsøger at følge børnenes ideer, og at være spontane voksne og nærværende, som er åbne for at ændre på den planlagte dagsorden.

 

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltageformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med, at øve indflydelse og med at værdsætte forskelligheder.

I Karla Grøn forsøger vi, at tilgodese alle børns behov i forhold til deres forskellighed. Der er børn, som kommer fra andre lande med anderledes sprog og kultur. Vi er bevidste om, at disse familier kan have svært ved at deltage i fælleskabet omkring institutionen, og derfor gør vi en ekstra indsats for, at få disse familier til at forstå de danske normer i dagtilbud.

Børn i udsatte positioner og familier, som er udsatte, har brug for, at vi tager ekstra hånd om dem, og vi forklarer resten af børnegruppen, hvis et barn f.eks. får lov til noget, som resten af gruppen ikke gør. Det kan være, at barnet har brug for pauser i løbet af dagen, eller for at hjælpe de voksne med praktiske ting og måske sidde på en pude, når vi spiser.

I Karla Grøn er børnene ofte delt ind i grupper, og børnene har faste pladser, når vi spiser. Dette er med til at give børnene en oplevelse af at høre til, og her kan de trygt øve indflydelse, når vi spiser.
Rundt om bordet bliver der snakket om dagligdags ting, der bliver øvet i at vente på tur, sidde stille, øve selvhjulpenhed i forhold til at smøre sine madder, og få hjælp fra de andre børn, når barnet ikke selv kan klare opgaven.

Relationer er en væsentlig del af grundlaget for, at børn lærer sig empati.
Empati handler om, at mærke egne følelser og at kunne handle på måder, der understøtter samspillet med andre. Indbyrdes relationer og venskaber mellem børn har stor betydning for den sociale læring og medvirker til udvikling af sociale færdigheder, som det ofte ses i legen.

I Karla Grøn deler vi jævnligt børnene op i mindre grupper, hvor der kan være fokus på aktiviteter, som barnet er udfordret på. Det kan være, at barnet har svært ved at udtrykke sine følelser på en hensigtsmæssig måde, tilsidesætte egne behov, selvkontrol, danne relationer osv. Disse udfordringer kan vi forsøge, at hjælpe barnet med i den mindre gruppe, hvor barnet sammen med kammerater og en voksen kan øve det, som er svært.

Vi bruger mobbekuffert, når der skal snakkes om følelser. Børnene giver hinanden mas-age for, at lære at mærke på egen krop. Mærke hvad der er rart og hvornår det er svært, at være tæt på et andet barn. I disse pædagogiske læringsmiljøer, kan barnet trygt øve alt det, som i det store fællesskab kan være svært.

Alle børn har brug for, at blive mødt med positive forventninger, fordi det fremmer børnenes gåpåmod og positive forventninger til omverdenen. Ved at se på barnets ressourcer og f.eks. bruge vækstmodellen, når vi har samtaler med forældrene vil barnet formentlig blive mødt af voksne, som har positive forventninger til barnet.

Samarbejdet med forældrene spiller en central rolle for barnets sociale udvikling. Dialogen mellem forældrene og det pædagogiske personale, kan medvirke til en nuanceret forståelse af barnets perspektiv og børnenes indbyrdes relationer og fællesskaber.

Legens betydning for social udvikling:

Et af legens kendetegn er, at den bliver til undervejs, og at børn derfor hele tiden må afstemme med hinanden. Nogle børn kan have svært ved at få adgang til legefællesskaber, selv om de gerne vil deltage. For disse børn kan det være nødvendigt, at få hjælp fra det pædagogiske personale til, at komme med i legen. Det kan vi gøre ved, at gå foran barnet, støtte barnet i at få afstemt legens forløb og være med på sidelinjen som observatør, hvor vi kan guide barnet videre, hvis barnet bliver usikker på sin egen position i legen. Vi kan være med til, at få skabt legegrupper, hvor vi kan fremhæve et barn som er ressourcestærkt og robust i forhold til, at få sat en leg i gang med flere børn. Børn i udsatte positioner trives ofte godt i disse legegrupper, hvor der er en tydelig igangsætter.

I Karla Grøn er der børn i alderen 0-6 år og dette ser vi som en ressource i forhold til, at udvikle børns sociale kompetence. Hele huset er samlet til morgenmad og det gør, at flere børn oplever et fælleskab på tværs af alder og køn.

På legepladsen bliver der dannet relationer, og børnehavebørnene hjælper gerne vuggestuebørnene ved at gynge, bygge sandslotte osv.

En eller to gange om året laver hele huset et fælles projekt, hvor der bliver arbejdet med et tema som alle deltager i. Det pædagogiske personale og børnene får i disse perioder en samhørighed, som skaber tryghed på længere sigt. Vi hjælper hinanden og børnene oplever et nyt fællesskab på tværs af grupper og alder.

 

Gode sprogfærdigheder er et vigtigt fundament for børns trivsel, læring og udvikling og dannelse. Det har vist sig, at det har utrolig stor betydning for børns udvikling af læse- og skrivefærdigheder senere i livet, at der er fokus på børns tidlige sprogudvikling. Som led i arbejdet med at understøtte børns sproglige udvikling skal kommunen sprogvurdere børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud. 

Du kan læse mere om sprogvurdering og sprogudvikling på Børne- og undervisningsministeriet på dette link.

Børns grundlæggende sproglige stimulering finder som regel automatisk sted i hverdagen. Sproget udvikles i nære relationer til andre mennesker. Det udveksles via blik, pludren, gestik, senere det fælles verbale sprog. Den daglige dialog blandt børn og voksne i leg, i aktiviteter og hverdagens forskellige fælles aktiviteter lægger op til at bruge sproget på forskellige måder.

I de daglige rutiner som spisning, garderobe eller bleskift kan børnene støttes i, at sætte ord og begreber på, hvad der foregår og de følelser, der opstår i egen væren og i relationer. Når de voksne er lyttende og fører meningsfulde samtaler med børnene, lærer børnene dialogformen og de lærer at forstå og have kontakt med deres omverden. De voksne er sproglige rollemodeller. De voksne er facilitatorer for, at opstille rammerne for børnenes fællesskaber. Børnene drager erfaringer med, at udtrykke tanker, følelser, behov og ideer i forskellige fællesskaber. Efterhånden som børnene lærer gensidig lydhørhed og forståelse samt tilegner sig talesprog, kan de også lære, hvordan sproget kan bruges til konfliktløsning. Barnets sproglige udvikling er en individuel proces, som går hånd i hånd med barnets øvrige udvikling på såvel det følelsesmæssige, sociale, kulturelle som det motoriske område.

Sprogudvikling er en konstant proces, hvor barnet hele tiden tilegner sig ny viden om sproget gennem de erfaringer, det gør sig i omverdenen. Når børn tilegner sig sprog, kommer det ikke kun ind gennem ørerne. For børn er det vigtigt, at de også får mulighed for både at se, røre og evt. smage forskellige ting og madvarer for, at skabe bedre sammenhæng og større forståelse i sproget. Ud fra ovennævnte rammesættes et læringsmiljø, der sigter på at imødekomme et varieret sprogmiljø.

I praksis

• Børnehaven laver fælles gennemgang af dagen via piktogramtavle, så børnene både sprogligt, visuelt og via hørelsen kan deltage.
• Aktiviteter med højtlæsning, dialoglæsning, læseleg, sanglege, rim og remser lægger op til leg med sproget og ordenes betydning. Leg med ord vil ofte betyde, at børn bliver sprogligt opmærksomme.
• Voksenplanlagte aktiviteter på legepladsen, i gymnastiksalen, sanserummet, køkkenet, atelieret, grupperum, hvor sproget bruges aktivt via kommunikation og vidensdeling.
• Vi tilrettelægger små børnefællesskaber med fokus på sproget i.h.t. til barnets udvikling.
• Dialog, (samtaler) og refleksioner i rutinesituationer med voksne.
• Organiserede børnefællesskaber med leg.
• Tid til spontan leg og børneinitierede aktiviteter.
• Opmærksomhed på børns ideer, interesser.
• Før-sfo-børnene arbejder også med tal, bogstaver og sociale spilleregler.
• Tematisk sprogarbejde over længere tid f.eks. cykeltema, hvor der kan være særlig opmærksomhed på fokusord: pedal, styr, ringeklokke…..
• Introduktion til danske traditioner, f.eks. fastelavn, påske, Sct. Hans, jul og fødselsdag, hvor vi arbejder med traditionen på forskellig vis, kreativt, motorisk, kulturelt, alt imens vi sprogliggør traditionerne.
• Vi tager hverdagsbilleder af livet i vuggestuen/børnehaven, som fremvises på skærm, dette skaber dialog og refleksion blandt børnene, forældre og voksne.
• Ipad tages indimellem i brug.
• Vi besøger bibliotek og låner udover også emnebaserede bøger.
• Vi sprogvurderer alle børn som ca. 3 årige (overgang til børnehave) og som ca. 5 rige (overgang til førskole)
  Børn med sproglige udfordringer, kan vi bl.a. støtte via sparring og samarbejde med tale-høre konsulenter og vores tilknyttede pædagogiske rådgiver fra TCBU.

Forældresamarbejde:

Det er ikke kun det sproglige læringsmiljø i vuggestuen og børnehaven, der har betydning for kvaliteten og barnets sproglige udvikling, men især miljøet i barnets hjem har stor betydning for sprogtilegnelse. Forældre og pædagoger har hver især en unik indsigt i barnets liv, så når vi samarbejder og er bevidste om og anerkender de perspektiver og erfaringer, skaber vi et godt fælles fundament for samarbejde.

 

 

Bevægelse har betydning for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Børn i alderen 0-6 år har et naturligt behov for at bevæge sig, og der er omfattende forskning, der viser, at bevægelse og lege har væsentlig betydning for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Dertil er der undersøgelser, som viser, at fysisk aktivitet herunder bevægelse tidligt i barndommen, øger chancen for, at de samme børn er fysisk aktive i deres ungdom og voksenliv, hvilket på længere sigt kan gavne deres sundhed og beskytte mod udvikling af en række sygdomme og lidelser (1). Gode motoriske kompetencer har desuden betydning for barnets selvfølelse og dermed for deltagelse i sociale sammenhænge (1)

Se folder fra Sundhedsstyrelsen. Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6 årige børn.

Børn har brug for, at opleve kroppens muligheder og begrænsninger gennem sanserne. Barnet bruger hele tiden sine sanser, det ser, lytter, hører, smager, lugter. Barnet bruger også sin led- og muskelsans, følesans, og labyrintsans.

Barnet udvikler grov- og finmotoriske færdigheder ved, at blive præsenteret for forskellige aktiviteter, som både er vilde og kraftfulde med høj puls og stille aktiviteter eller afslapning, hvor det oplever en indre stemning og væren i sig selv.

Gennem de mange forskellige læringsmiljøer, der opstår i løbet af barnets dag både i leg, planlagte og spontane aktiviteter og daglige rutiner, er barnet i bevægelse. Efterhånden skabes flere og flere kropslige erfaringer, der lagres som motorisk kontrol. Barnet oplever større selvstændighed ved, at være aktiv deltager og opnår en højere grad af selvhjulpenhed.

Barnets motoriske udvikling er en individuel proces, men også en proces som er dynamisk. Hermed menes at barnets motorik påvirkes af flere faktorer. Det påvirkes bl.a. af barnets genetik, miljø og materielle forhold i hjemmet, det pædagogiske miljø herunder sociale forhold i dagtilbud samt barnets mentale og følelsesmæssige stemning.

Barnet kan kun blive god til at bruge kroppen, hvis det oplever tryghed, motivation og erfaringer alene og sammen med andre. For at forstå og begribe verden gennem kroppen skal barnets inviteres til oplevelser, hvor sanserne aktiveres. Kropslige oplevelser der giver mulighed for kreativitet, mulighed for at øve sig, begå fejl, gentage og gentage for at udvikle nye bevægelser. På denne måde bliver udvikling af motorik en cirkulær proces, hvor der hele tiden bliver udviklet nye erfaringer, som lagres i kroppen og nye motoriske eksperimenter starter.

I praksis

• Karla Grøn er et fysisk stort børnehus, der indbyder til varierede læringsmiljøer og hvor der er plads til bevægelse. Der er trapper op og ned. Der er gymnastiksal, sanserum, træværksted, atelier, store grupperum, en stor legeplads og naturområder. Alt dette medvirker til, at vi kan opfylde meget bevægelse og sanselig aktivitet i hverdagen
• Børnene præsenteres for fysiske aktiviteter, der har forskellige sværhedsgrader både ude og inde.
• Vi understøtter børnenes individuelle motoriske udvikling ved, at organisere og rammesætte aktiviteter, der imødekommer og udfordrer denne. Dette tilgodeser også glæden ved, at bevæge sig, lege med og deltage i fællesskabet.
• De voksne er rollemodeller. De voksne kan både lege med i fysiske aktiviteter og udvise glæde ved bevægelse f.eks. sætte musik på og danse, spille bold m.m. De voksne kan være igangsætter/inspirator og støtte børnene i udsatte motoriske udfordringer, konflikter eller mangel på deltagelse.
• Vi ser bevægelse som en del af hverdagen, hvor der gives plads til forskellige lege stemninger.
• Opmærksomhed på børns ideer og interesser.
• Vi ser bevægelse, som en naturlig del af hverdagen både i de planlagte og spontane aktiviteter og i hverdagens daglige rutiner f.eks. i spisesituationer, garderoben, ble og tøjskift. Børnene inddrages aktivt. De oplever glæde ved at mestre og opnår hen ad vejen større og større motorisk kontrol og selvhjulpenhed.
• Vi tilbyder en sund madordning med 4 måltider. Børnene får hermed vaner omkring sund kost og livsstil.
• Vi taler om sundhed og vi arbejder med hygiejne f.eks. ved håndvask før måltider og efter toiletbesøg.

Forældre og pædagoger har hver især en unik indsigt i barnets liv, og med bevidsthed om og anerkendelse af de perspektiver og erfaringer om barnets krop, sanser og bevægelser, skaber vi i fællesskab et godt fundament for samarbejde.
Har barnet brug for særlig støtte vedrørende motoriske udfordringer eller vi er bekymrede for et barns fysiske udvikling, kan vi få sparring fra f.eks. fysio/ergoterapeut ved TCBU.

 

Naturen har en vigtig betydning for barnets trivsel, læring og udvikling og dannelse i hele barndommen. Ved at være i naturen udvikles børnenes sanselighed og naturforståel-se, derved lærer børnene at respektere og værne om dyr og planter. Naturen skaber mulighed for og plads til, at tilegne sig glæde, respekt og forståelse for naturen og endvidere være eksperimenterende og gøre sig naturvidenskabelige tanker.

F.eks. når vi er på tur i skoven og støder på et muldvarpeskud, stiller børnene sig undrende overfor muldvarpen, dens liv og føde m.m. Her er det vigtigt, at vi voksne griber børnenes nysgerrighed, interesse og opmuntrer dem til at foretage nye undersøgelser. Vi guider dem til, at turde øve sig igen og igen for derved, at opbygge en grundlæggende tillid til egne ideer og evner.

Naturen som læringsmiljø skal tilgodese alle børn, uanset baggrund, kompetencer og opvækstvilkår m.m. Børnene skal igennem deres institutionsliv, have mulighed for at opleve forskellige former af naturen både på landet og i byen. De skal opleve og danne erfaringer med naturtyper som f.eks. skov, strand, vandløb, moser, samt de levende organismer, der findes i naturen. Samtidig skal de præsenteres for årets gang ift. vejr, fødekæder, dyreliv og årstidernes skift.

I Karla Grøn bestræber vi os på, at præsentere mange former for naturtyper for børnene igennem institutionslivet. F.eks. i efterårs/vinterperioden tager vi bussen til Give by, eller i forårs/sommerperioden når vi går til Svanesøen. Her oplever børnene, hvordan naturen, dyre og – plantelivet er ved søen kontra skoven eller byen. I dette læringsmiljø er vi nysgerrige og undersøgende med børnene, vi fanger haletudser, planter og andre små organismer i vandet, der kan skabe nye naturfaglige erfaringer og oplevelser.

Udelivet kan indeholde mange forskellige læringsmiljøer f.eks. kan den store græsplæne eller boldbane bruges til boldspil eller fælles lege ”Alle mine kyllinger kom hjem”. Dette kan ses som et åbent og socialt rum. Hvorimod legepladsen og haven med gynger, rutsjebane, legehuse m.m. er det trygge og afgrænsede rum. Uderummet giver plads til sansning, bevægelse, fantasi, kreativitet og er et godt underlag for vilde, eventyrlige og farlige lege. Lege som stimulerer børns kreativitet f.eks. med naturmaterialer, når træstammen forvandles til en flyver. Uderummet som læringsmiljø har forskellige kvaliteter og byder på direkte sanseoplevelser for børnene.

Udelivet i Karla Grøn handler om, at give børn legemuligheder og oplevelser i og med naturen, der senere skal give dem mulighed for, at lære sig selv og naturen at kende. Det er et særligt rum, som styrker aktiv udfoldelse, sansning og kropslig kunnen, samt børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet på tværs af alder, køn, kultur og interesser.

Science i dagtilbud er en tilgang, hvor vi pædagoger støtter børnene i at undersøge og eksperimentere med deres omverden. Når vi skal arbejde med sciencetilgangen i pædagogisk praksis, kræver det, at vi er nærværende og nysgerrige, at vi sammen med børnene stiller spørgsmål og stimulerer deres nysgerrighed. Det betyder, at vi i fællesskab skal oparbejde en forståelse for verden ved at undersøge og eksperimentere. Science handler især om at understøtte børnenes forståelse for naturvidenskabelige fænomener og teknologi, samt deres begyndende matematiske opmærksomhed. Arbejdet med science indebærer at opnå viden, som rækker ud over, hvad man umiddelbart kan erkende med sine sanser, og at skabe sammenhæng mellem det man sanser og det man ved.

At arbejde med science kan ske over hele dagen f.eks. i sandkassen, garderoben, på tur og i det planlagte forløb om dyrelivet. Kort sagt i alle hverdagens situationer, hvor voksne og børn er i et fællesskab på en kvalificeret, eksperimenterende, sansende, legende og analyserende måde og derved bliver klogere på verden omkring sig.
Sciencetilgangen hænger tæt sammen med børns naturlige måde at være i verden på – nemlig gennem udforskning og leg. Leg kan netop betragtes som en eksperimenterende tilgang til verden, og det er gennem legen, at børn afprøver og udforsker sig selv og deres omgivelser. Børn forholder sig nysgerrigt til deres omgivelser, og de fleste børn er, fra de fødes, i gang med at øve sig og undersøge verden omkring sig. Børns leg kan opdeles i tre typer, som har relevans for arbejdet med science

1. Eksperimenterende leg:

Når børnene søger at finde problemløsninger i deres leg og udforsker og undersøger elementerne i legen. Eksempel fra praksis: vi er på legepladsen og børnene er i gang med at bygge sandslotte, men sandet i spanden er for tørt, og sandslottet kan derfor ikke stå, når de vender spanden. Igennem legen finder børnene enten på egen vis eller ved hjælp af en voksen ud af, at de skal bruge vådere sand for at bygge sandslottet.
Eksperimenterende leg tager ofte udgangspunkt i hypoteser, hvor børnene tænker ”hvis jeg gør det her, så sker der nok det her” og derefter prøver det af.

2. Undersøgende leg:

Når børnene stiller spørgsmål ved elementer i legen eller undrer sig over noget. Det kan f.eks. være, at et barn finder en bille i legehuset og spørger de andre: ”Hvad er det her?” og undersøger, hvad billen kan bruges til i legen.

3. Imiterende leg:

Når børn efterligner andre børn eller pædagogers lege. F.eks. vil de ældste drenge grave et stort hul for at se, om de kan grave ned til bunden af sandkassen, og andre børn slutter sig til legen eller begynder selv at grave.
Science i legen kommer i høj grad i spil, når børnene bruger sanserne. Børn lærer om verden gennem deres krop og sanser og bringer dem i spil hele tiden. De bruger deres sanser, når de f.eks. føler på bamsen og mærker, at den er dejlig blød, mens dukken er mere fast og hård, eller når de vasker hænder og tænder for både det kolde og varme vand, så de kan mærke forskel på vandets temperatur.

I den styrkede pædagogiske læreplan beskrives det, at science i dagtilbud involverer at arbejde med børns indblik i teknologiens muligheder og udfordringer, samt deres anvendelse af teknologiske redskaber. Teknologi er alle de redskaber, vi bruger til at leve og udvikle os med. Teknologierne kan være både færdige produkter, man kan købe, og nogle, som vi bygger sammen med børnene.

Når vi arbejder med natur, udeliv og science er det vigtigt, at vi husker at tage afsæt i børnenes perspektiv og hvad de er optaget af? Vi skal være gode, nysgerrige og nærværende rollemodeller, som er opmærksomme på, hvordan vi stiller undrende spørgsmål og er nærværende i børnehøjde.

Børn tilegner sig kulturelle værdier i hverdagslivet. Derfor er det vigtigt, at vi pædagoger formidler kultur og støtter alle børn, uanset kompetencer, baggrund, levestil og allerede dannede erfaringer med kultur. Derved skal de have mulighed for at skabe egen mening og indhold i hverdagen. I fællesskabet skal alle børn sikres deltagelsesmuligheder og opleve sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesser uanset køn, alder, baggrund. Det handler om, at de skal have forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. Her er det vigtigt, at vi pædagoger viser interesse for barnets familieliv, at vi benytter forældrenes kompetencer og viden om deres religiøse højtider og familiestrukturer eller de lege, bøger og film, børn er optagede af.

I hverdagen kan børn f.eks. opleve spænding i kroppen, når de lytter til en farlig fortælling eller glæden ved et billede i deres yndlingsbog påvirker indtryksdimensionen. Det er her børnenes egne æstetiske oplevelser kobles til forskellige kunstarter:

• scenekunst
• film
• maleri
• musik
• sang
• og litteratur.

Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Når børn er aktive deltagere, arbejder de med udtryksdimension, det er her, de er skabende og eksperimenterende. Udtrykkene er påvirket af børnenes lyst, kreativitet, improvisation. Nysgerrighed, sansning, leg og fantasi, som indgår i denne æstetiske læreproces, skaber muligheder for nye perspektiver og erfaringer med at anvende forskellige materialer og redskaber. Herigennem får børnene kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik m.m.

I Karla Grøn bestræber vi os på at børnene oplever genkendelighed i måden vi er sammen med hinanden på i hverdagen og tilbagevendende traditioner, som er med til at skabe sammenhængskraft og fælles kulturarv.

• At barnet får kendskab til og oplevelser med danske traditioner og dansk kultur.
• At barnet får kendskab til og erfaring med mange forskellige udtryksformer.
• At barnet får et alsidigt kendskab til sang og musik, og selv får mulighed for i praksis at synge og spille musik. Denne udtryksform, vægter vi meget i form af fredagssamling, hvor vi ofte har bestemte sange i hele huset ud fra fælles temaer eller traditioner.
• At barnet får kendskab til spil, bøger, historielæsning og fortælling, samt medier som computer, Ipad og film
• At barnet får mulighed for at være en del af Karla Grøns sunde madkultur.
• At barnet får mulighed for at stifte bekendtskab med andre landes kulturer

Traditioner er en vigtig del af Karla Grøn kulturen. Vi skaber fællesskab og genkendelighed ved de vigtigste traditioner i løbet af et år.

• Karla Grøn fest
• Ældstegruppens afslutningsfest
• fastelavn
• påske
• og jul.

I juletiden får vi besøg af to nissepar, som flytter ind i Karla Grøn hele december. Børnene får på skift en nisse med hjem, som både kan lave sjov og ballade eller ”bare” være en del af barnets dag derhjemme. Forældre skriver i en lille bog, der med stor glæde bliver læst op, hvis børnene ikke selv vil fortælle til samling.

Bedsteforældredage i november er endnu en tradition, som har særlig betydning for alle børn. Det er en dag, hvor børn og bedsteforældre i fællesskab bager småkager, lave juledekorationer, klipper julepynt, hygger med boller og nybagte småkager senere på dagen.

 

 

Vi evaluerer vores pædagogiske arbejde løbende på møder ved hjælp af evalueringsskemaer. Vi inddrager forældrebestyelsen på alle forældrebestyrelsesmøder i dialog om udvalgte emner fra vores pædagogiske læreplaner.