Samarbejde om overgang mellem dagplejen og Karla Grøn

Der er lavet en samarbejdsaftale mellem dagplejen og Karla Grøn, som evalueres årligt.

Dagplejens samarbejdsaftale tager udgangspunkt i følgende
opmærksomhedspunkter fra B. & U’s folder:

”Den gode overgang til børnehave mellem Karla Grøn og dagplejen"

1. Hvilket fælles grundlag arbejder vi ud fra i overgangene?
* Dagplejen og forældre laver hjernen og hjertet, når barnet er 2,9 år. Det er grundlaget for overgangssamtalen, som er en telefonsamtale, i mellem dagplejeren og kontaktpædagogen.
* Ved særlige omstændigheder, skal der være en overleveringssamtale, hvor børnehaven, forældre, dagplejer og dagplejepædagog deltager. Samtalen kan forekomme i børnehaven eller i dagplejen.
* Grundlaget kan suppleres med allerede gode eksisterende lokale løsninger for at sikre den gode overgang.

2. Hvor og hvor ofte mødes vi om overgange?
* En måned før start kontakter dagplejeren børnehaven med henblik på besøg, der hvor det geografisk er muligt.
* Hvor det ikke er muligt bliver overleveringen udelukkende pr. telefon.

3. Hvem mødes om overgange?
* Ved dagplejerens besøg, er det institutionen der er ”vært”. Hvis den ansvarlige kontaktperson eller dagplejeren bliver forhindret, ringes der afbud, og der aftales nyt besøg.
* Der aftales en tidsramme for besøget.
* Der laves aftale om tidspunkt for overlevering pr. telefon, der hvor forældrene har skrevet under på: ”Samtykke for overlevering til børnehave”

4. Hvad mødes vi om?
* Målet for et børnehavebesøg er:
At barnet ser og oplever de fysiske rammer for at kunne forberede sig til børnehave.
Møde den nye kontaktpædagog.
Evt. mødes med tidligere venner fra dagplejen, for at imødekomme genkendeligheden.
Karla Grøn opfordre dagplejen til at tage billeder af inst. inden start
Karla Grøn synger ofte sange som ”Tommelfinger, hjulene på bussen, lille undulat” så dem kunne det måske være godt at øve lidt på, der kunne måske også læses de sammen bøger som der læses i BH.
Karla Grøn sender også et lille Velkomst brev ud til alle nye børn

5. Hvilke oplysninger skal overleveres?
* Ud over hjernen og hjertet, tages der udgangspunkt i følgende punkter ved telefonsamtalen.
Hvordan reagerer barnet i nye omgivelser?
Hvad er barnet især glad for eller optaget af for tiden?
Hvordan er barnets selvhjulpenhed?
Karla Grøn kunne også godt tænke sig at dagplejen siger lidt om ældre søskende og lidt omkring en god ven som allerede er i BH, hvis dette er tilfældet.

6. Hvilke roller har vi hver især?
* Dagplejeren indhenter samtykke til overleveringssamtalen.
* Dagplejeren tager initiativ til mødet i børnehaven.
* Ved dagplejerens besøg i børnehaven aftales hvornår kontaktpædagogen ringer om overlevering.
* Karla Grøn vil ringe imellem 12-13

7. Hvordan inddrages forældrene?
* Forældrene inddrages gennem dialogredskabet hjernen og hjertet.
* Forældrene forpligter sig til selv at kontakte børnehaven med henblik på den gode overgang for barnet.
* I tilfælde af at der ikke ligger skriftlig samtykke om overlevering fra forældrene, har forældrene det fulde ansvar for overlevering af barnet.